Endelig er spikeball kommet til Danmark det betyder, at vi endelig kan prøve dette nye og sjove spil. Det er lige, hvad vi har brug for i sommersæsonen, et spil vi kan spille med venner og familie ude i det gode vejr. Det eneste spillet kræver er fint med plads, en forholdsvis jævn overflade og højt humør. Spillet er derfor helt ideelt til de skønne, lyse sommeraftener i parker, haver eller lignende, hvor hyggen og selskabet er i højsædet. Gør dig selv en tjeneste og læs alt om spillet lige her!
Hvad er spikeball?
Spikeball er et rimelig simpelt spil, som de fleste af os nok godt kan være med til. Nogle kender måske også spikeball som smashball – kært barn har mange navne. Spillet går ud på, at man samles 4 mennesker rundt om den lille trampolin, som man får med i spillet, og så handler det egentlig bare om at skubbe bolden ned i trampolinen. De 4 mennesker deles op i 2 hold, og hvert hold har maksimum 3 berøringer af bolden, før den kastes ned på trampolinen. Rør man den flere end 3 gange, har man tabt. Når hold 1 har kastet bolden i trampolinen, skal hold 2 skubbe bolden ned i trampolinen igen, og sådan bliver det ved.
Det er vigtigt at huske, at spikeball eller smashball, hvis det er det, du vil kalde det, er et spil, hvor hvert hold ikke har sin egen side. Når bolden er blevet skubbet ned i trampolinen, kan den blive skudt til alle sider, og derfor er det et 360 graders spil. Så det er en god ide, at dig og din partner ikke står det samme sted, da i umuligt ville kunne nå at løbe over på den anden side, inden bolden rammer jorden. Netop af denne grund er spillet også en utroligt god måde at få motion på, i og med at man som spiller aldrig kan vide sig sikker og derfor altid må holde sig i bevægelse. Find spillet spikeball her.
Hvorfor er spikeball så sjovt?
Spikeball er det perfekte spil til unge og friske mennesker. Selvfølgelig kan de voksne også være med, men i dette spil skal man være hurtig, så husk at forberede de gamle, hvis de også vil være med. Smashball kan som nævnt spilles alle mulige steder, det kan tages med på camping, festival eller en tur på stranden. Det er noget alle i familien kan være med til, og det er noget ethvert menneske kan hygge sig med.
Selv de unge teenagere kan få brug af dette spil. De kan tage det med til en fest, og få et godt grin ud af at spille det sammen med deres venner og veninder. Det er en nem og god underholdning til, hvis man lige keder sig lidt for meget. Så kan man tage et hurtigt spil, og først stoppe, når man bliver helt forpustet.
Tips til forberedelse inden spillet
Det er vist ingen hemmelighed, at de fleste af os synes, at spil helt generelt ofte er lidt sjovere, hvis vi selv står til at vinde dem. Netop af denne grund kan det betale sig at forberede sig inden, at man skal mødes til en gang spikeball, så oddesne for at vinde forbedres. Inden spillet er det en rigtig god idé at sikre sig, at man har sko på, som man bevæger sig godt i og som bidrager med en vis fleksibilitet, så man kan være hurtig på fødderne. Det samme gør sig gældende for tøjet, der også med fordel kan være lidt løst. Derefter gælder det blot om at have drukket og spist, så du har rigelig med energi og er klar til kamp!