Bumperball.dk

Tilbygning: 6 ting du skal vide, inden du starter

Går du med tankerne om at få lavet en garage eller en tilbygning til huset, kan du med fordel læse med her. Jeg vil komme ind på nogle af de mest væsentlige ting, der er gode at tænke over.

Hvis du er lidt tilbageholdende med at flytte, fordi du virkelig godt kan lide at bo hvor du bor, og det eneste problem er pladsmangel, kan det være at en tilbygning er svaret. Uanset om du mangler ekstra badeværelse, en garage eller en større stue kan til tilbygning hjælpe dig hen imod at få det hjem du har drømt om. For at klæde dig bedst mulig på, når du skal i gang med projekt tilbygning, vil jeg komme med 6 ting der bør overvejes.

1. Giver en tilbygning værdi?

For at en udvidelse af huset giver økonomisk mening, skal du sørge for, at merværdien er større end omkostningerne til projektet. Det kan være vanskeligt at vurdere hvordan man gør det, men det handler blandt andet om at undgå nogle at de ekstra dyre materialer. Du skal også være opmærksom på hvordan huspriserne ligger i dit område. I de større byer kan det bedre svare sig at få lavet en tilbygning, frem for på Lolland eller i Sønderjylland.

2. Søg byggetilladelsen som det første 

Inden man går i gang med at bygge en carport, tilbygning, garage eller et nyt hus er det er rigtig god ide at starte med at søge byggetilladelse. Hvis man bygger uden en byggetilladelse, og man bliver uvenner med naboen som melder en, kan man i værste fald blive bedt om at rive det ned igen. Derfor er de 2.000 – 5.000 kr som tilladelsen koster, meget godt givet ud.

3. Kvadratmeterprisen daler ved større tilbygninger

Når der bygges tilbygninger, tænker de fleste mest over hvor stor de vil have tilbygning skal være. At få bygget en tilbygning på 20 m2 koster næsten det samme som en tilbygning på 30 m2. Der skal stadig lige så mange arbejdsgange til, og så tager det ikke meget længere tid. Den billigste måde at bygge tilbygning på er ved at få laver 2-3 store værelser og en tilhørende kælder. Så får du den lavest mulige gennemsnitspris pr. m2. 

4. Brug en arkitekt

Når det kommer til at designe tilbygningen er en arkitekt guld værd. De er rigtig gode til at komme med råd omkring hvordan man får mest ud af indretningen i tilbygningen. Det er også dem der udformer tegninger over projektet, så håndværkerne har en detaljeret plan at give pris ud fra. Udover det, så skal tegningerne også bruges så bygherre kan se hvordan tilbygninger kommer til at se ud og hvordan den skal indrettes. De fleste byggefirmaer har et samarbejde med en arkitekt, men du kan også finde en på egen hånd hvis du hellere vil det.

5. Gør dig nogle tanker omkring opbygningen

Der er mange forskellig måder at bygge tilbygningen op på. Det kommer an på hvad du godt kan lide og hvad budgettet tillader. Vil du have en skalmuret tilbygning med gasbetonvægge indvendigt, eller et fuldmuret hus med pudsede vægge? skal det være tegltag skifer eller eternit? vil du have radiator eller gulvvarme? skal det være trælofter eller gips? klinke eller trægulv? vil du have badeværelse, køkken, eller værelser? skal der være kælder og 1 sal?

6. Få mere end 1 tilbud

Det er en god ide at tage et uforpligtende møde med mere end et murerfirma. Så får du nogle flere øjne på sagen og kan se hvem du synes virker mest professionel. Det er ikke altid det dyreste tilbud, der er det bedste, men det kan også være det billigste tilbud er billigt af en grund. Det er svært at svare på hvordan du vælger det bedste tilbud. Gå efter din mavefornemmelse, og tjek eventuelt anmeldelser på internettet.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *